Timepriser & regler

En elektriker i dagstimerne

540,-

Planlagt overarbejde/udkald

895,-

Vagtudkald i dagstimerne

895,-

Vagtudkald

2080,-

Timepriser for en elektriker

Prisen for en elektriker er 540,- pr. time excl. moms. Vi fakturerer minimum for en opstart af opgaven samt 1 time til samlet 810 kr. og derefter pr. påbegyndte time af 540 kr.

 

Servicebil 75 kr. excl. moms.

 

Timeprisen er gældende inden for vores elektrikeres normale arbejdstider, som er:

 

Mandag til onsdag: 07.30-16.00

 

Torsdag: 07.30 – 14.30

 

Fredag: 07.30 – 14.30.

Parkering

Såfremt vores elektriker skal betale for parkering i forbindelse med arbejdet, fakturerer vi disse omkostninger.

 

Du kan altså spare penge, hvis du har adgang til gratis parkering, som vores elektriker kan bruge. I nogle ejendomme har de gæstekort eller andre muligheder, der kan anvendes af besøgende elektrikere og andre håndværkere.

Kørsel

Desværre er trafikken ikke altid med os. Når vi har flere kunder på en dag, vil der uvægerligt være spildtid. Det er hverken til fordel for os eller vores kunder.

 

Vi fordeler transporttiden for vores elektrikere så rimeligt som muligt mellem opgaverne. Derfor vil en faktura for en mindre elektrikeropgave typisk indeholde tid, der er brugt på kørsel.

 

Hvis en opgave strækker sig over en hel arbejdsdag, er der ikke kørsel, medmindre vores elektriker skal afhente materialer til opgaven.

Alt det som du ikke ser​

I forbindelse med alle opgaver foregår der arbejde, som du typisk ikke bemærker.

 

  • Vores elektriker skal dokumentere det udførte arbejde.
  • Vores elektriker udfylder dokumenter i forbindelse med det af Sikkerhedsstyrelsen krævede SKS-system.
  • Der skal eventuelt udlæses og arkiveres målinger fra de måleinstrumenter, vores elektriker har benyttet.
  • Der skal ryddes op, og eventuelt kører vores elektriker med affald til genbrugsstationen.

 

Alt dette arbejde skal du som kunde betale for. Derfor vil en faktura for en elektrikeropgave ofte indeholde tid, der er brugt andre steder end på selve opgavestedet, samt eventuelle administrative gebyrer.

​ Hvorfor er alt ikke indeholdt i timeprisen?

Det kunne det også sagtens være. Vi synes dog som udgangspunkt, at du som kunde kun skal betale for det arbejde, vores elektriker udfører vedrørende din opgave.

 

Hvis vi skulle indeholde alle tænkelige meromkostninger i vores timepriser, skulle de være væsentligt højere, og det ønsker vi ikke.

 

Vi prøver at holde vores timepris for en elektriker på et niveau, hvor alle kan være med.

 

Læs om vores persondatapolitik her.

Materialer

Vores elektriker medbringer materialer og værktøj til løsning af de fleste mindre standardopgaver. Vi kan imidlertid ikke garantere, at vi kan trylle alt frem.

 

Husk derfor, at jo bedre du informerer os om opgaven, vores elektriker skal løse, jo bedre er vores elektriker forberedt, når han træder ind ad døren, hvilket typisk giver sig udslag i en lavere pris for dig.

Tillæg for overtid

Prisen for en elektriker uden for normal arbejdstid er 980,- per time inklusiv moms. Vi fakturerer minimum for en time og derefter per påbegyndte halve time.

Timeprisen er gældende uden for vores elektrikeres normale arbejdstider som er:

Mandag til Onsdag: 07.30-16.00

Torsdag: 07:30 – 14:30

Fredag: 07:30 – 14:30

Vi udfører kun arbejde på overtid efter forudgående aftale med dig.

Tillæg for vagtudkald

Hvis du har akut brug for en elektriker, eksempelvis i weekenden eller om natten, kan vi godt hjælpe dig.

 

Prisen for et vagtudkald uden for normal arbejdstid starter fra 2600,- inklusiv moms. Prisen varierer efter ugedag/tidspunkt/m.m., men oplyses altid inden vi kører. 

 

Er du en af vores faste kunder, sender vi en faktura som normalt. Kender vi dig ikke i forvejen, skal du være forberedt på at have kontant betaling klar. Som minimum skal prisen for vagtudkaldet betales, og muligvis mere, hvis omstændighederne taler for det.

 

Som udgangspunkt bruges vagtudkald til at løse akutte problemer, ofte midlertidigt, med henblik på en permanent løsning inden for normal arbejdstid de kommende dage.

Hvem er Dampe El?

Vi er dine erfarne og autoriseret elektriker på Sjælland.

 

Gennem en lang række ydelser, tilbyder vi vores erfaring og ekspertise, så du kan få korrekte og tilfredsstillende elinstallationer. Vi har altid fokus på kvalitet, og sørger for at dine nye el løsninger kan holde i mange år. 

 

Vores kompetente ansatte kan hjælpe dig med næsten alt indenfor el-opgaver. De nyder at hjælpe vores kunder, og ankommer altid til tiden på din ejendom. Hermed ved du præcis hvor og hvornår vi udfører vores ydelser for dig.

 

Med kvalitets el-arbejde, er der en tilhørende god service, så du kan få en god oplevelse før, under og efter vores el-arbejde. Vi tilbyder altid uforpligtende vejledning og rådgivning, fordi vi vil alle vores kunder det bedste.

 

Vil du høre mere om elektriker timepris? Vi sidder klar til at tage imod din henvendelse, og svare på alle dine spørgsmål. 

 

Kontakt os allerede i dag og få også et uforpligtende tilbud på lige præcis din opgave.